78 77 98 90

Mød teamet hos Golfbreaks


Ariel Zlotnik - Direktør

Baggrund:

Født og opvokset på Frederiksberg - derefter i Glostrup. Flyttede senere til København og bor nu i Espergærde med min kone Christina og vores børn Sophia og Carolina samt vores hund Sofus. Har arbejdet mere end halvdelen af mine næsten 30 arbejdsår i rejsebranchen – som gjorde at jeg i starten af 2015 kontaktede Golfbreaks i England og forslog at starte dem op i Skandinavien. Heldigvis – for hvad er mere spændende at arbejde med – end rejser og golf!

Interesser:

Rejser har altid været min store passion. Efter min uddannelse på Handelshøjskolen rejste jeg Jorden Rundt i 1 år. Det lagde grunden til årene i rejsebranchen, da jeg efter hjemkomsten fik job i det rejsebureau hvor jeg havde købt mine billetter. Da jeg senere arbejdede på Carlsberg blev jeg fanget af golfen – som blev den næste store passion. Som medlem nr 2 af De Berejstes Klub, har jeg rejst til alle verdensdele og spillet golf i det meste af verdenen. Derudover spiller jeg trommer og løber jeg.

Favorit bane:

At spille på må være Pebble Beach i Californien – en kronjuvel blandt de allerbedste golfbaner i verden og en ud-af-kroppen golfoplevelse. At være tilskuer på er uomtvistligt Augusta National Golf Club – et golfmæssigt eventyr som drømme er lavet af og vært for mytiske Masters.

  


Charlotte Andersen - Destinationschef

Baggrund:

Født og opvokset på Sjælland. Flyttede til Fyn som 21 årig da jeg mødte min mand. Arbejdede indtil 2012 inden for transport & logistik. I 2006 tog familien springet og flyttede til Sydspanien. Efter nogle år valgte jeg at forsøge et karriereskift og i 2012 begyndte jeg i golfbranchen – noget jeg ikke har fortrudt et eneste sekund – tværtimod. Mit primære ansvar er, at sørge for, at Longstay gæster har det godt og føler sig godt tilpas på deres ophold.

Jeg har foruden min mand, en 18 årig datter og en stor hund samt tre voksne bonusbørn i Danmark.

Interesser:

Efter en mangeårig pause, er jeg igen begyndt at spille golf og elsker det! Derudover dyrker jeg kick boxing og elsker at gå ture ved vandet og at læse bøger.

Favorit bane:

Set i forhold til pris, må min favoritbane være Rio Real på Costa del Sol. Der får man virkelig meget for pengene.

  


Jesper Black Jensen - Salgskonsulent

Baggrund:

Oprindeligt fra det flade Lolland, men har boet i København efter jeg aftjente min værnepligt som vagtgående Sergent ved Den Kongelige Livgarde i 2002. Min debut i rejsebranchen startede tilbage i 2003 som skiguide. I 2007 skiftede jeg til golfrejsebranchen herunder et par golfrejsebureauer og nu Golfbreaks Scandinavia. Jeg har en dejlig familie med tre skønne piger Molly, Tilde og Sanne – den sidst nævnte er min bedre halvdel.

Interesser:

At rejse med golf er min helt store passion udover det bruger jeg meget tid på sejlads og kitesurfing. I min optik er det den perfekte kombination, da man ofte gerne vil spille golf, når det er vind stille og sejle/surfe når der er vind.

Favorit bane:

Jeg spiller op til mit bedste på top baner (det slår næsten aldrig fejl) – en af mine bedste oplevelser er på PGA Tour banen ”The Snake Pit” – Cooperhead på Innisbrook Resort i Florida, USA. Hvor jeg var så heldig at spille med to medlemmer, som gav mig en uforglemmelig oplevelse – Iøvrigt gik jeg en fantom runde og fik 35 point.

  


Sara Sonesson - Salgskonsulent

Baggrund:

Født i Malmø, men boede i mange af mine første leve år i Kalmar.  Jeg er nu udlands svensker og bor i Cascais i Portugal sammen med min hund Alma – 20 minutter fra Lissabon. Her har jeg fundet mit Paradis og Portugal er uden tvivl mit rigtige hjem. Jeg har arbejdet i golfrejsebranchen siden 2009 og blev en del af Golfbreaks-teamet i august 2016.

Interesse:

Jeg er en stor naturelsker og nærheden til havet er ren terapi og afslapning for mig, hvilket gør at jeg meget ofte tager lange gåture på promenaderne eller løber langs kysten. Elsker at rejse, opdage nye steder og forskellige kulturer. Sport har altid været en stor del af mit liv, både som aktiv udøver eller som tilskuer. Jeg har været heldig at opleve store idrætsbegivenheder på tæt hold og drømmer om at kunne være tilskuer til OL. Golf er en af mine store interesser og jeg er heldig, at have mange gode golfbaner i nærheden af mit hjem, hvilket betyder at meget af min fritid bruges på golfbanen.

Favoritbane:

Det er svært at vælge én, men hvis jeg skal udnævne en, så vil det være Old Head i det sydlige Irland, som ligger højt på min liste. Oitavos, Troia og Onyria Palmares er blandt mine favoritter i Portugal.

  


Christian Berg - Sales Manager

Baggrund:

Jeg er født i Göteborg og opvokset i Oslo, hvor jeg bor med mine 3 døtre. Jeg er gift med Louise, som kommer fra Sverige. Jeg har arbejdet i golfbranchen i 11 år, hvoraf de sidste 3 år har været i golfrejsebranchen. At kunne kombinere mine to største passioner – golf og rejser i hverdagen som et job er den perfekte kombination for mig. En golfrejse er den bedste måde at rejse på i min optik. Man har en aktivitet og man kan spille næsten over hele verdenen. At kunne hjælpe andre med at få en dejlig golferie er det vigtigste for mig.

Interesse:

Udover golf, som jeg har spillet i mere end 30 år, så har jeg været aktiv i fodbold, tennis, alpin skiløb og hockey. Andre interesser er dykning, som er spændende at kunne opleve i andre lande, når man er på ferie.

Favoritbane:

Det er svært for mig at udvælge én, da jeg har spillet mere end 365 baner fordelt på 22 forskellige lande, men linksgolf er for mig den bedste golfoplevelse jeg kan give mig selv. Så med det i tankerne, så er Muirfield i Skotland min favorit med Royal County Down i Nordirland som nr. 2. Skal man spille i shorts, så er Yas Links i Abu Dhabi klart nr. 1 på min liste. Som Nordmand vil jeg klart anbefale, at man besøger Lofoten i det nordlige Norge og spiller Lofoten Links – ikke den bedste golfbane, men en fantastisk naturoplevelse.

  


Therese Andersson - Salgskonsulent

Baggrund:

Opvokset i Malmø men flyttede udenlands som 20 årig og begyndte at arbejde som guide i blandt andet Mexico, Spanien og Bulgarien inden jeg flyttede til Malmø, hvor jeg i dag bor sammen med min kæreste og vores datter. Udover at have arbejdet med golfrejser, har jeg og så arbejdet med store ogsmå grupper samt konferencer.

Interesse:

Udover over min familie og venner, som jeg holder af at bruge meget tid sammen med, så prioriterre jeg højt at rejse på korte og længere rejser. Jeg følger også med, hvordan det går mit favorithold Malmø FF i fodbold og læser gerne en god bog eller ser en serie.

Favoritbane:

Jeg holder meget af Praia d´el Rey i Portugal, da der er noget specielt med baner som ligger tæt på havet. Jeg ser frem mod at teste deres nye bane, som åbner for golfere i år.

  


Martin Dalengran - Salgskonsulent

Baggrund:

Født og opvokset i Malmø, har arbejdet med ledelse i mange år og frem til året før jeg startede i Golfbreaks i oktober 2015. Min største opgave på Golfbreaks er at hjælpe dig som gæst med at sammensætte den golfrejse, som passer til dit behov.

Interesser:

Jeg har to børn og er gift. Weekenderne bruger jeg ofte i svømmehallen eller på fodboldbanen med mine børn, da jeg også selv er fodboldtræner for min søns fodboldshold.

Favorit bane:

I Sverige er der to baner, som er mine favoritter: Holms Golfklub og Landskrona Golfklub. I udlandet er det Meloneras på Gran Canaria og på Spaniens fastland Valle del Este – 2 timer syd for Alicante.

  


Fredrik Wickman - Key Account Manager

Baggrund:

Jeg er født og opvokset i Malmø. Jeg bor nu syd for Malmø, udenfor Höllviken med min kone Sophia og mine to døtre, Linnea og Alice. Golf har altid været en stor del af mit liv. Jeg begyndte at spille i 1988, som førte til College i USA og derefter proffsliv i en periode.

Jeg har tidligere arbejdede for Golfstore AB, Callaway Golf og Ljunghusen Golfklub som sportschef. Siden 2008 har jeg arbejdet med Golf Rejser og events.

Interesser:

Min hovedinteresse er mad, vin, golf og rejser. Jeg har også været aktiv med bordtennis, tennis og badminton.

Favorit bane:

Min favorit golfbane i Europa er Portmarnock Old, og udenfor Europa er Southern Hills CC (Tulsa, USA).